Driftsøkonom med landbrugsfaglig indsigt [Denmark]


 

$ads={1}

Hos Patriotisk Selskab rådgiver vi nogle af landets dygtigste landbrugsvirksomheder inden for bl.a. økonomi, planteavl, jura, miljø og husdyr. En af vores allerstørste styrker er tværfagligheden, så selvom vi er organiseret i faglige teams, arbejder vi ofte også på tværs af de traditionelle fagskel.

Som medarbejder hos Patriotisk Selskab vil du opleve, at vi vægter høj faglighed, godt kollegaskab og personlige udviklingsmuligheder højt. Vi investerer gerne i den enkeltes udvikling, scorer højt i trivselsundersøgelser og har bl.a. en aktiv personaleforening og kunstforening.


Driftsøkonom med landbrugsfaglig indsigt

Kunne du tænke dig et varieret og udfordrende arbejde, hvor du rådgiver professionelle landbrug om økonomi og driftsoptimering – og hvor du ved siden af karrieren har tid til familie og fritid? Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet

I Patriotisk Selskab rådgiver vi professionelle landbrug om alt fra økonomi og planteavl til miljø og jura. I vores Økonomiafdeling søger vi nu en driftsøkonom til at rådgive vores kunder om økonomistyring og mulighederne for at optimere driften.

Nogle af dine opgaver bliver:

  • Virksomhedsanalyser

  • Maskinanalyser

  • Rentabilitetsberegninger

  • Budgetter

  • Andre økonomiopgaver efter behov

Økonomiafdelingen er vores største afdeling, og du vil således få mange kompetente kolleger at sparre med. Samtidig vil du blive involveret i tværfaglige projekter med dygtige kolleger fra vores andre afdelinger, f.eks. planteavls- og miljøkonsulenter.

Om dig

Du er måske uddannet agrarøkonom, jordbrugsøkonom eller jordbrugsteknolog eller har en anden uddannelse inden for økonomi.

Uanset uddannelsesbaggrund er det væsentlige for os, at du har solid indsigt i landbrugsdrift og samtidig er en haj til Excel, da vores kunder har individuelle behov, som sjældent passer i en prædefineret skabelon. Du er resultatorienteret, struktureret og har fokus på at levere kvalitet, og du arbejder ubesværet med opgaver på både strategisk, analytisk og operationelt niveau.

Dertil er du udadvendt og i dit rette element, når du kommunikerer med kunderne. Du trives i en varieret hverdag, hvor du på nogle tider af året har nok at se til og på andre arbejder mere opsøgende.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med spændende og udfordrende opgaver, hvor der er god mulighed for at gøre karriere, samtidig med at arbejdstiden er fleksibel, og der er plads til fritid ved siden af.

Vores vision er at være den foretrukne rådgiver for de dygtigste jordbrugsvirksomheder, hvilket kræver, at kvaliteten af vores rådgivning er i top. Du har derfor gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Patriotisk Selskab har ca. 80 medarbejdere. Foruden Økonomiafdelingen, som du bliver en del af, har vi også en Planteavlsafdeling, en Husdyr-, miljø- og juraafdeling og en stab. Du bliver en del af et socialt velfungerende team, som er præget af et godt sammenhold og en munter omgangstone.

Som ny medarbejder får du bl.a. en skræddersyet introduktionsplan samt en plads i vores interne netværksgruppe for nye medarbejdere, så du lærer organisationen og kollegerne godt at kende fra start. Vi har desuden frokostordning, en aktiv personaleforening og kunstforening.

Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgning, cv og eksamenspapirer uden CPR-nr. sendes til HR-konsulent Anne Jensen på job@patriotisk.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder derfor løbende kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Skøtt på tlf. 6315 5466 eller 2779 2039.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال